Der er fordele ved at kombinere tekst og tegninger i sin kommunikation. Vi prøver her at vise ( i tegnet form, selvfølgelig!), hvorfor og hvordan. Dette tegnede essay er en fortsættelse og afslutning af to tidligere essays. Læs eventuelt del 1 og del 2 først.
Det ‘sprog’ vi her bruger, svarer stort set til den måde, vi kommunikerer, når vi laver graphic recordings. Det vil sige når vi live-tegner et visuelt referat. Corona-pausen har gjort, at live-tegning til workshops og konferencer har været lukket ned i halvandet år. Men nu er vi i gang igen. Og kunderne tæller både private og offentlige virksomheder. Læs mere om graphic recording her.
Vi arbejder også sammen med Erik Petri, der er en af Danmarks bedste live-tegnere. Se selv her og her!
En hvilken som helst kommunikation forudsætter et budskab, en kommunikationsform, en afsender og en modtager. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i disse fire ting, når et stykke kommunikation skal laves.
I vores virksomhed tager vi altid udgangspunkt i en målgruppe, som vi analyserer. Kommunikationsopgaven bygges hernæst op om analysen af denne målgruppe. Og dette hvadenten vi laver animerede film eller illustrationer. Det har vi forsøgt at illustrere – og det vil vi gerne dele med dig her.
Hvad?
Kommunikationens budskab, afsender, tone og platform (‘Hvad’, ‘Hvem’, ‘Hvordan’ og ‘Hvilken’) bør have fokus på målgruppen. For målgruppen – altså: modtagerne af kommunikationen – er hele formålet med kommunikationen. Om vi skal kommunikere strukturændringer, strategi eller læring (se eksempler på tegningen herunder), så er der en målgruppe, der skal tage imod budskabet.
(I det hele taget: Når vi spørger dybdegående ind til et område, så kan ‘hv’-spørgsmålene være ganske nyttige. Ligesom i alle mulige andre sammenhænge. Første spørgsmål må være: Hvorfor? Herved spørges til hensigtsmæssigheden i generelt at spille med åbne kort. Man kan selvfølgelig argumentere for, at ikke alting behøver at blive kommunikeret; visse ting bør holdes hemmelige. Vi springer dog let og elegant over ‘hvorfor’, da vi her forudsætter, at der faktisk er et behov for kommunikation.)
Hvad der kommunikeres til målgruppen former måden at kommunikere på. Hvis en strukturændring indebærer afskedigelser, vil kommunikationen typisk forsøge at være mere nænsom og empatisk. Eller hvis en forandringsproces indebærer, at folk skal ændre radikal adfærd, vil man typisk i højere grad lokke med de fordele, processen medfører. ‘Hvad’ skal altså matche ‘hvordan’.
Hvem?
Hvem kommunikerer til hvem? Dette er afgørende for udformningen af kommunikationen. Foregår kommunikationen internt i organisation? Foregår den fra en organisation til nogle udenfor organisationen (fx fra et kommunaludvalg til borgerne)? Fra en statslig styrelse ført an af eksperter til borgerne? Eller er det en selvstændig forsker (støttet af en forskningsfond) til beslutningstagere? Uanset hvad er det afgørende at have grundigt indblik i både afsender og modtager af kommunikationen. Kun herved kan vi sikre, at budskaberne bliver taget ‘godt’ imod. Det betyder både, at de bliver forstået, accepteret og efterlevet.
Herudover bliver det psykologiske element afgørende. Hvordan er magtforholdet eller relationen mellem afsender og modtager af budskabet? Dette skal fastlægges, for at man kan agere hensigtsmæssigt i forhold til forståelse, accept og efterlevelse. Og dette kommer til at bestemme kommunikationens ‘hvordan‘.
Hvordan?
Hvordan et budskab leveres, påvirker direkte budskabets indhold og modtagelsen af det. Hvis tonen er unødigt grov, vil budskabet også opfattes som groft. En uempatisk tone i budskabet om en kommende fyringsrunde vil også blive tolket som grov. Her er dog en balancegang, der skal overholdes. Man kan ikke ‘sugarcoate’ et trist budskab. Folk er ikke dumme og vil hurtigt gennemskue det. Som nævnt ovenfor skal tonen matche indholdet, men samtidig med fokus på målgruppen.
Hvilke?
Hvilken platform skal vælges til kommunikationen? Hvilken kommunikationsmetode skal anvendes? Dette spiller også ind for målgruppens modtagelse af budskabet. Visse budskaber kræver, at man ser hinanden i øjnene. Andre budskaber skal ud til så mange som muligt. Måske også få et viralt liv? Og andre igen kan kommunikeres fint via et intranet. Forskellige segmenter bruger forskellige platforme. Så et budskab skal selvfølgelig ramme den platform, som målgruppen bruger.
Vi har lavet visuel kommunikation i mange sammenhænge. Andre blogindlæg om forskellige aspekter af visuel kommunikation kan læses her, her og her.
I denne tid med Coronavirus, klimaskepsis og fake news er det påkrævet at få på plads, hvad viden er og ikke er. En af de store misforståelser, der trives på sociale medier, er, at alle har adgang til viden. Derfor føler mange sig berettiget til at diskutere emner, de basalt set ikke ved noget om. Men viden forveksles her med information.
Og hvorfor er det
så vigtigt, kan man spørge sig selv?
Udover at være en
generel problematik, hvordan information bliver omsat til viden, som
nedenstående vil uddybe, så bruger vi mere end nogensinde information (læs:
Data) til at få brugbar viden. Tag for eksempel inden for erhvervslivet. Alle
de store teknologiselskaber (Alphabet, Facebook, Apple, Netflix, Amazon etc.)
bruger alle sammen data om vores adfærd til at udvikle nye produkter. Men den
data skal de jo omsætte til viden, før den er brugbar. Det er endda kommet
såvidt, at den nye GDPR-lovgivning er et resultat af den information om os som
forbrugere og borgere, som de store teknologiselskaber efterspørger, hvilket
understreger betydningen af informationssamfundet. Og netop derfor er
information kommet i så høj kurs. Og netop derfor er det endnu vigtiger at
kende forskel på information og viden, hvilket nedenstående visualisering
illustrerer.
Dette blogindlæg er et tegnet essay om forskellen på information og viden. Det er baseret på læsninger af filosofferne Tsoukas, Ryle, Gadamer, Adorno og Wittgenstein.
Tag også gerne et kig på tidligere tegnede essay her og her.