Grøn omstilling og affaldssortering. De to ting hænger sammen – særligt i Danmark, hvor vi producerer enorme mængder affald. Derfor er genbrug vejen frem mod et samfund med mindre spild og afbrænding af affald. Pant kunne være en vej at gå.
For nyligt var jeg henne i en af mine yndlingsbutikker Bluecity og aflevere brugt elektronik. Jeg er glad for tanken om, at Bluecity ikke bare tager imod, men faktisk også betaler for brugt elektronik, som de sætter i stand og sælger videre. Alle familiens mobiltelefoner er købt i brugt stand herfra. Et par bærbare computere og nogle uddaterede telefoner havde jeg med denne gang. Og den ældste telefon var faktisk den, som var i bedst stand: en iPhone 4, der er så gammel (2010! Gys!), at den ikke længere kan opdateres.
Men. Her kommer udfordringen. Bluecity tager ikke imod så gamle telefoner. “I kan få den gratis!”, prøvede jeg, med et håb om, at et eller andet i telefonen kunne genbruges. Men den nedslående besked var, at de ikke måtte tage imod den. Hvad gør jeg så med den? Smider den ud, var svaret! Det skal lige siges, at telefonen fungerer, intet er gået i stykker og batteritiden er endda acceptabel. Men den er ubrugelig, da den ikke kan opdateres. Plus at de fleste apps ikke fungerer, da de heller ikke kan opdateres.
Løsningen blev, at jeg lagde telefonen (i original emballage og det hele) ned i skabet i gården med elektronikaffald. En ærgerlig løsning for et velfungerende stykke elektronik. Men på den anden side: Måske er der fornuftige genanvendelsesmuligheder i elektronikaffald? Det håber jeg. For genbrug er her pointen. Afbrænding af affald er problemet.
I princippet kunne jeg bare smide telefonen i restaffald. For mig gør det ingen umiddelbar forskel, om telefonen bliver genbrugt eller brændt. Og dette er kernen her. Affaldssortering er op til den enkelte borgers ansvar. Men hvad hvis den enkelte borger er ligeglad? Når man kigger på, hvad der ligger i containeren med restaffald, kan man konstatere, at samfundssindet angående affaldssortering af og til kan ligge på et ret lille sted.
Problemet er ‘restaffald’
Det giver for mange mennesker en god følelse at sortere affald, fordi vi ved, at sortering er lig genanvendelse på den ene eller anden måde. Af samme grund gør det lidt ondt at se, at vores mest anvendte containere i gården er dem til restaffald. Og det er som bekendt det, der bliver brændt. Kan det virkelig passe, at vi er nødt til at brænde det meste af vores affald? På den måde løser vi jo ingen problemer. I stedet bruger vi løs af vores begrænsede ressourcer og kvitterer tilmed med et øget CO2-udslip.
En af de største udfordringer i Danmark i forbindelse med grøn omstilling er affaldssortering. Vi sorterer vores affald, men slet ikke nok. Og det meste ender stadig som ‘restaffald’. Problemet er, at genbrug på en lang række områder – særligt indenfor plastic – slet ikke er rentabelt. Så visse plastiktyper bliver simpelt hen brændt. Hvorfor skal vi sortere, hvis det ikke kan betale sig? En indvending kunne lyde, at hvis affald virkelig skal opfattes som ressourcer, så er der også nødt til at være penge i det.
Når vi sorterer vores affald, har vi i bedste fald en oplevelse af at gøre noget godt for natur, miljø og klima. Men når vi får at vide, at en del af affaldssorteringen ikke rigtig giver mening, hverken økonomisk eller klima- og miljømæssigt, så er det temmelig demotiverende at fortsætte. Så i værste fald tænker folk, at affaldssortering er statens forsøg på at få borgerne til at spilde deres tid.
Det eneste, der kan få alle med på vognen, er derfor et system, som synligt virker og er rentabelt. Affald skal ikke bare tænkes som en ressource; det skal faktisk VÆRE en ressource – og gerne en værdifuld af slagsen. Dette er en af tidens mega-trends og nyder politisk opbakning. Men igen: Der findes altid en stor gruppe modstandere. Folk, der ikke anerkender, at vi står midt i talrige krise, der er forbundne: Klimakrise, ressourceknaphed, tab af biodiversitet, for meget plasticaffald i havene. Derfor må vi tale et sprog, som alle forstår: Penge!
Et pantsystem?
En af løsningerne, som der allerede spekuleres i, er at tænke et pantsystem ind i affald.
Kunne man forestille sig en pant-ordning, hvor man bliver betalt en kilopris for eksempelvis pap, papir eller plastic? Og hvis en sådan pantordning skal kunne lade sig gøre, så burde virksomhederne måske tænke mere i emballage, der er nemt genanvendeligt og som de opkræver en pantpris for. At tænke pant ind i værdifuld emballage vil give forbrugerne et incitament til faktisk at tage affald alvorligt som ressource.
Der findes så mange typer plastic, at sortering til et dertilhørende pantsystem ville skabe nogle problemer, hvis vi sorterer, som vi gør nu. Så et pantsystem skulle indebære en pantmærkning af plastictyperne. Lidt på samme måde, som glasflasker, dåser og visse typer plastflasker lige nu har forskellige pantmærker.
Men igen: Hvis virksomhederne lagde en pantpris oveni deres produkters emballage, ville forbrugerne formodentlig gøre en indsats for at få deres penge tilbage igen. Det er min klare overbevisning. Se bare på, hvor mange pantsamlere, der leder efter pant i de offentlige skraldespande, særligt om sommeren.
En anden vej for affaldssortering?
Det er klart, at et pantsystem kun giver mening, hvis det er op til den enkelte forbruger at sortere sit affald. En anden vej at gå, og som der også arbejdes på, er at lade robotter sortere affald på lossepladserne. Det kunne i så fald betyde, at vi på sigt slet ikke behøvede sortere i affaldet, da robotterne klarer arbejdet for os.
Vores arbejde med affald og cirkulær økonomi
Vi har lavet mange visuelle kommunikationsopgaver omkring affald. Særligt for en række kommuner, da affaldshåndtering er en kommunal opgave. Her er en film for Guldborgsund kommune, som efterhånden har en række år på bagen. Derfor er nogle af punkterne forældede. Hvilket er positivt i den forstand, at udviklingen går hurtigt indenfor genbrug af affald.
Og her er en tegning af et biogas-anlæg for Assens kommune. Organisk materiale kan omsættes til biogas. Derfor har denne del af affaldssorteringen fra de private husholdninger haft høj prioritet i de forskellige kommuner (I ved, de grønne poser til madaffald!).
Desuden illustrerede vi et hæfte om håndtering af restprodukter fra fiskefangst (og andre marine produkter) for 3F i dette informationshæfte. Samt blogpost og lidt baggrund for hæftet her.
Tidligere lavede vi et mere generelt hæfte om det biobaserede samfund (udgivet på adskillige sprog, og omdelt i klassesæt til skoler og gymnasier). Det kan downloades og læses i sin fulde længde blandt 3F’s dokumenter her.
