En hvilken som helst kommunikation forudsætter et budskab, en kommunikationsform, en afsender og en modtager. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i disse fire ting, når et stykke kommunikation skal laves.
I vores virksomhed tager vi altid udgangspunkt i en målgruppe, som vi analyserer. Kommunikationsopgaven bygges hernæst op om analysen af denne målgruppe. Og dette hvadenten vi laver animerede film eller illustrationer. Det har vi forsøgt at illustrere – og det vil vi gerne dele med dig her.
Hvad?
Kommunikationens budskab, afsender, tone og platform (‘Hvad’, ‘Hvem’, ‘Hvordan’ og ‘Hvilken’) bør have fokus på målgruppen. For målgruppen – altså: modtagerne af kommunikationen – er hele formålet med kommunikationen. Om vi skal kommunikere strukturændringer, strategi eller læring (se eksempler på tegningen herunder), så er der en målgruppe, der skal tage imod budskabet.
(I det hele taget: Når vi spørger dybdegående ind til et område, så kan ‘hv’-spørgsmålene være ganske nyttige. Ligesom i alle mulige andre sammenhænge. Første spørgsmål må være: Hvorfor? Herved spørges til hensigtsmæssigheden i generelt at spille med åbne kort. Man kan selvfølgelig argumentere for, at ikke alting behøver at blive kommunikeret; visse ting bør holdes hemmelige. Vi springer dog let og elegant over ‘hvorfor’, da vi her forudsætter, at der faktisk er et behov for kommunikation.)
Hvad der kommunikeres til målgruppen former måden at kommunikere på. Hvis en strukturændring indebærer afskedigelser, vil kommunikationen typisk forsøge at være mere nænsom og empatisk. Eller hvis en forandringsproces indebærer, at folk skal ændre radikal adfærd, vil man typisk i højere grad lokke med de fordele, processen medfører. ‘Hvad’ skal altså matche ‘hvordan’.
Hvem?
Hvem kommunikerer til hvem? Dette er afgørende for udformningen af kommunikationen. Foregår kommunikationen internt i organisation? Foregår den fra en organisation til nogle udenfor organisationen (fx fra et kommunaludvalg til borgerne)? Fra en statslig styrelse ført an af eksperter til borgerne? Eller er det en selvstændig forsker (støttet af en forskningsfond) til beslutningstagere? Uanset hvad er det afgørende at have grundigt indblik i både afsender og modtager af kommunikationen. Kun herved kan vi sikre, at budskaberne bliver taget ‘godt’ imod. Det betyder både, at de bliver forstået, accepteret og efterlevet.
Herudover bliver det psykologiske element afgørende. Hvordan er magtforholdet eller relationen mellem afsender og modtager af budskabet? Dette skal fastlægges, for at man kan agere hensigtsmæssigt i forhold til forståelse, accept og efterlevelse. Og dette kommer til at bestemme kommunikationens ‘hvordan‘.
Hvordan?
Hvordan et budskab leveres, påvirker direkte budskabets indhold og modtagelsen af det. Hvis tonen er unødigt grov, vil budskabet også opfattes som groft. En uempatisk tone i budskabet om en kommende fyringsrunde vil også blive tolket som grov. Her er dog en balancegang, der skal overholdes. Man kan ikke ‘sugarcoate’ et trist budskab. Folk er ikke dumme og vil hurtigt gennemskue det. Som nævnt ovenfor skal tonen matche indholdet, men samtidig med fokus på målgruppen.
Hvilke?
Hvilken platform skal vælges til kommunikationen? Hvilken kommunikationsmetode skal anvendes? Dette spiller også ind for målgruppens modtagelse af budskabet. Visse budskaber kræver, at man ser hinanden i øjnene. Andre budskaber skal ud til så mange som muligt. Måske også få et viralt liv? Og andre igen kan kommunikeres fint via et intranet. Forskellige segmenter bruger forskellige platforme. Så et budskab skal selvfølgelig ramme den platform, som målgruppen bruger.
Vi har lavet visuel kommunikation i mange sammenhænge. Andre blogindlæg om forskellige aspekter af visuel kommunikation kan læses her, her og her.
