Hvad er rationel handling? Dette søges besvaret ved at gennemgå fire betingelser: Det sociale spillerum, den personlige situation, handlingens mål og handlingens midler.
Det Sociale Spillerum
En handling i verden blandt mennesker udspiller sig altid i en social sammenhæng. Man er derfor nødt til at følge sociale spilleregler for at blive forstået og anerkendt. Selv en handling, der vil “bryde med reglerne”, er henvist til et socialt felt, hvor den bliver bedømt i en social kontekst. Helt banalt kan vi fastslå, at vi f.eks. er nødt til tale et sprog, som er forstået af andre. Og at benytte en særlig fagjargon, når vi bevæger os ind på faglige felter, hvis vi vil navigere og handle i dette felt. Handlinger må, så at sige, “typificeres” – dvs. være af en bestemt type – for at blive forstået og anerkendt som denne type. Vi må med andre ord bevæge os fra en subjektiv verden til en intersubjektiv verden, når vi handler. En intersubjektiv verden forstået som en verden, hvor vi interagerer med andre.
Den Personlige Situation
For at udføre handlinger i en social sammenhæng må jeg have kendskab til min situation. Kun herved kan jeg vide, hvad der er muligt ud fra mit fysiske og sociokulturelle ståsted. Min situation har en historie, der er definerende for mine muligheder. Jeg deler historie med nogle medmennesker, det kan være familie, venner eller kolleger. Det er mennesker, som jeg kender godt, og som kender mig gennem ting, vi har gjort sammen. Mennesker, som jeg deler et stykke historie med, kalder filosof og sociolog Alfred Schutz for ‘konsociater’. Når jeg handler, skal jeg derfor ofte have fat i nogle mennesker/konsociater i mit netværk, der forstår min situation grundet vores fælles fortid. Og det er gennem konsociater, de fleste muligheder for mine handlinger ligger.
Handlingens Mål
Mit mål med handlingen står sjældent alene, men er forbundet med andre mål og planer (se også vores indlæg om brugen af templates for at nå frem til større mål ved hjælp af en række delmål). Andre mål er givetvis ofte vigtigere end målet for min nuværende handling. Så derfor skal jeg vide, hvorhenne, hierarkisk set, mit nuværende mål hører hjemme. Der kan være primære og sekundære følger af målet, og disse vil jeg gerne kende til. Et helt banalt eksempel er illustreret nedenfor. Jeg henter en kop kaffe på mit arbejde om eftermiddagen. Målet er koncentration og friskhed den sidste times tid, inden jeg har fri. Ulempen kan være et ekstra (tidskrævende) toiletbesøg, fordi jeg faktisk allerede har drukket rigeligt med kaffe.
Handlingens Midler
Mine midler til handlingen skal også tages i betragtning. Her må både indtænkes fordelagtighed i forhold til alternative midler og for andre mål end det nuværende. Og som nævnt ovenfor er muligheder – og således herefter: midler – som regel afhængige af andre mennesker, som jeg deler et stykke historie med. Men hvis andre mennesker skal blive mine midler til handling, så kræver det, at disse mennesker kan se en fordel i at agere middel til mine handlinger. Så det kræver, at vi har overlappende eller overensstemmende relevanssystemer (Alfred Schutz’ udtryk). Jeg selv og min konsociat skal altså begge se relevansen i at arbejde henimod et defineret mål, som også har relevans for den anden.
Disse overvejelser kan føre frem til et samlet overblik for rationel handling, hvad enten denne er personlig eller finder sted i en organisation:
Har du spørgsmål til de konkrete visualiseringer, så kontakt os på info@opticcircus.dk. Eller gå ind på www.opticcircus.dk og se, hvad vi ellers laver af visualiseringer.
