Dynamisk kommunikation

Kan tegning udvide vores forståelse af verden? På en måde som tekst og sprog ikke kan? Vi gennemgår her nogle forskelle på tekst og tegning, billeder og sprog. Deres kommunikationsmodus er forskellig. Groft sagt: Sproget generaliserer, mens tegningen udpeger konkret. Læs og kig med i dette tegnede essay.

Dette essay er en del af en længere række essays om tegningens funktion som kommunikation. Øvrige essays kan læses her, her, her og her.

Den blå bioøkonomi: Vækst, bæredygtighed og nye jobs!

Her er fremtidens arbejdspladser indenfor den blå bioøkonomi! Bæredygtig og klimavenlig anvendelse af marin biomasse indeholder et hav (!) af muligheder…

Hæftets forside

En af de mest spændende opgaver vi har haft, er to (indtil videre) hæfter for 3F, som omhandler muligheder indefor bioøkonomi. Første hæfte var et overblik over mulighederne. Med angivelse af jobmuligheder, konkrete bud på udnyttelse nu, videnskabeligt funderede bud på fremtidig udnyttelse osv. Vi lavede også en særskilt blog post om dette. Læs det lige her.

Nu er nummer to hæfte netop færdiggjort. Og denne gang har 3F og de tilknyttede forskere (under ledelse af Lene Lange) valgt at fokusere på marin biomasse. Denne kaldes også den blå biomasse, altså: anvendelse af produkter fra havet. Det meste af hæftet handler om tang. Men også bl.a. bifangt, muslinger, søstjerner og invasive arter er medtaget.

Her gælder det anvendelse af fiskeskrog

Udover at anvise en lang række fremtidige jobmuligheder, som jo særligt er i 3F’s interesse, er hæftet interessant af mange andre grunde. De teknologiske muligheder er så langt fremme, at det er ren win-win at opgradere de ting, vi førhen brugte på lavværdi-områder som f.eks. dyrefoder eller fjernvarme. En opgradering kan f.eks. være produktion af medicin eller sunde fødevarer til mennesker. Hæftet oplister en række nordeuropæiske virksomheder, der beskæftiger sig med marin biomasse.

Eksempler på virksomheder

Meget af hæftet omhandler som sagt tang. Og det kommer ind på, hvilke typer tang der er interessante, og hvad man kan bruge typerne til.

Vi går i detaljer med både høst, processering og anvendelse af de forskellige typer tang.

Budskabet er ikke bare at klima- og miljøgevinsten er stor. Dette er bare en bieffekt. Budskabet er også, at ny teknologi og viden gør indtjeningsmulighederne store – og derfor også jobmulighederne. Og ikke bare i Danmark, Norden eller Europa, men faktisk globalt.

Oplistning af jobmuligheder

Tang udnyttes allerede flere steder i verden til forskellige formål. I Asien spises tang i stor stil; vidste du, at Nori-tang, som bruges i bl.a. sushi er lavet af rødalgen ved navn ‘søl’? Andre steder høstes også tang til forskellige formål. En geografisk oversigt kan findes i hæftet. Så udnyttelsen er i gang, men den kan raffineres, udbygges og skabe jobs og vækst i hele verden.

Viden versus Information

I denne tid med Coronavirus, klimaskepsis og fake news er det påkrævet at få på plads, hvad viden er og ikke er. En af de store misforståelser, der trives på sociale medier, er, at alle har adgang til viden. Derfor føler mange sig berettiget til at diskutere emner, de basalt set ikke ved noget om. Men viden forveksles her med information.

Og hvorfor er det så vigtigt, kan man spørge sig selv?

Udover at være en generel problematik, hvordan information bliver omsat til viden, som nedenstående vil uddybe, så bruger vi mere end nogensinde information (læs: Data) til at få brugbar viden. Tag for eksempel inden for erhvervslivet. Alle de store teknologiselskaber (Alphabet, Facebook, Apple, Netflix, Amazon etc.) bruger alle sammen data om vores adfærd til at udvikle nye produkter. Men den data skal de jo omsætte til viden, før den er brugbar. Det er endda kommet såvidt, at den nye GDPR-lovgivning er et resultat af den information om os som forbrugere og borgere, som de store teknologiselskaber efterspørger, hvilket understreger betydningen af informationssamfundet. Og netop derfor er information kommet i så høj kurs. Og netop derfor er det endnu vigtiger at kende forskel på information og viden, hvilket nedenstående visualisering illustrerer.

Dette blogindlæg er et tegnet essay om forskellen på information og viden. Det er baseret på læsninger af filosofferne Tsoukas, Ryle, Gadamer, Adorno og Wittgenstein.

Informationssamfundet2
Informationssamfundet3
Informationssamfundet4
Informationssamfundet5

Tag også gerne et kig på tidligere tegnede essay her og her.