Den blå bioøkonomi: Vækst, bæredygtighed og nye jobs!

Her er fremtidens arbejdspladser indenfor den blå bioøkonomi! Bæredygtig og klimavenlig anvendelse af marin biomasse indeholder et hav (!) af muligheder…

En af de mest spændende opgaver vi har haft, er to (indtil videre) hæfter for 3F, som omhandler muligheder indefor bioøkonomi. Første hæfte var et overblik over mulighederne. Med angivelse af jobmuligheder, konkrete bud på udnyttelse nu, videnskabeligt funderede bud på fremtidig udnyttelse osv. Vi lavede også en særskilt blog post om dette. Læs det lige her.

Nu er nummer to hæfte netop færdiggjort. Og denne gang har 3F og de tilknyttede forskere (under ledelse af Lene Lange) valgt at fokusere på marin biomasse. Denne kaldes også den blå biomasse, altså: anvendelse af produkter fra havet. Det meste af hæftet handler om tang. Men også bl.a. bifangt, muslinger, søstjerner og invasive arter er medtaget.

Udover at anvise en lang række fremtidige jobmuligheder, som jo særligt er i 3F’s interesse, er hæftet interessant af mange andre grunde. De teknologiske muligheder er så langt fremme, at det er ren win-win at opgradere de ting, vi førhen brugte på lavværdi-områder som f.eks. dyrefoder eller fjernvarme. En opgradering kan f.eks. være produktion af medicin eller sunde fødevarer til mennesker. Hæftet oplister en række nordeuropæiske virksomheder, der beskæftiger sig med marin biomasse.

Meget af hæftet omhandler som sagt tang. Og det kommer ind på, hvilke typer tang der er interessante, og hvad man kan bruge typerne til.

Vi går i detaljer med både høst, processering og anvendelse af de forskellige typer tang.

Budskabet er ikke bare at klima- og miljøgevinsten er stor. Dette er bare en bieffekt. Budskabet er også, at ny teknologi og viden gør indtjeningsmulighederne store – og derfor også jobmulighederne. Og ikke bare i Danmark, Norden eller Europa, men faktisk globalt.

Tang udnyttes allerede flere steder i verden til forskellige formål. I Asien spises tang i stor stil; vidste du, at Nori-tang, som bruges i bl.a. sushi er lavet af rødalgen ved navn ‘søl’? Andre steder høstes også tang til forskellige formål. En geografisk oversigt kan findes i hæftet. Så udnyttelsen er i gang, men den kan raffineres, udbygges og skabe jobs og vækst i hele verden.

Digitalt eller fysisk møde?

Digitale muligheder er efterhånden blevet allemandseje. Godt nok har Skype eksisteret siden 2003 – og dette må siges at være noget nær “de gamle dage” i den digitale tidsalder. Skype blev førhen set som en nødløsning på et problem, hvor folk enten ikke kunne komme til et fysisk møde eller befandt sig i udlandet. Hvis man til mødet var “med på Skype”, så betød det ganske enkelt, at man var forhindret i at møde op.

Mulighederne for digitale møder har altså foreligget længe, men er slet ikke blevet udnyttet. Fysisk tilstedeværelse har simpelthen været af høj prioritet. Transitionen fra fysisk til digitalt møde har altså ladet vente på sig. I hvert fald når vi taler om den brede befolkning og den brede fundering på arbejdspladserne.

Corona-epidemien og den digitale transformation

Tiden under Corona-krisen har tydeligvis forstærket transitionen fra fysisk møde til digitalt møde. Ja, det har ligefrem været en nødvendighed for at kunne få driften i organisationen til at fungere.

De fleste har fået øjnene op for, at et digitalt møde kan erstatte mange fysiske møder. Men samtidig er vi blevet mere bevidst om værdien af det fysiske møde. Hvornår skal eller bør bruges? For det er klart, at alle møder ikke kan klares digitalt, selvom det ville være praktisk og temmelig tidsbesparende.

Mange organisationer, herunder en række af de største danske virksomheder, har sparet store omkostninger til møder og konferencer ved at gå over til digitale møder. Se bl.a. dette link: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/c25-selskaber-har-sparet-milliarder-paa-rejser-under-coronakrise

Og måske må vi bare erkende, at vi havde brug for en større krise som Corona-epidemien til at overbevise os om transitionen. For mange møders vedkommende er der faktisk ikke behov for fysisk at møde op i samme rum. Mødets indhold kan lige så nemt klares digitalt.

Resultatet bliver formentlig, at der post-corona vil komme mange fysiske møder igen, men i et betydeligt mindre omfang end pre-corona. Vi har simpelthen vænnet os til, at de digitale møder kan overtage en stor del af de fysiske møder.

Men hvorfor nu det her blogindlæg?

Vi prøvede til en start selv at få et godt overblik over, hvornår det egentlig gav mening at holde digitale møder fremfor fysiske møder og omvendt. Og efterhånden som vi prøvede forskellige situationer af, er vi kommet frem til denne illustreret grafik over, hvornår det giver mening med et fysisk møde versus et digitalt møde.

Indholdet er inspireret af en model fra Harward Business Review, men vi har videreudviklet den og visualiseret den.

I grafikken har vi taget udgangspunkt i mødets indhold og mødets deltagere. På den baggrund definerer vi fordele ved henholdsvis et fysisk møde og et digitalt møde. I det store hele kan det digitale mødes fordele defineres som det fysiske mødes ulemper og vice versa.

Hvis du har spørgsmål til nogle af vores ydelser, kan du kontakte os på info@opticcircus.dk. Du kan også gå ind på vores hjemmeside www.opticcircus.dk og læse mere.

Bioøkonomi og megatrends

Der opstår hele tiden nye veje for illustration og visualisering. Det sker helt naturligt i takt med, at verden ændrer sig. Globale megatrends medfører nye behov for forklaring, afklaring og oplysning. Her kan visualisering få en værdiskabende og nyttig rolle. Et af de nye områder vi har arbejdet med, er bioøkonomi.

Fremtidens grønne teknologier

For nogle år siden producerede vi et oplysningshæfte for 3F om bioøkonomi. Vi lavede det i samarbejde med forskere fra DTU og Københavns Universitet. Det handler om teknologiske muligheder indenfor bioøkonomi. Vores job var at illustrere disse muligheder. Hæftet kan læses her.

Hæftet er et informationshæfte, der, udover at gå teknisk ind i mulighederne for genanvendelse af affald og bæredygtig produktion, også er ment som en oplysningskampagne. Det fortæller, at når mange af de job, vi bestrider i dag, i fremtiden forsvinder, så opstår der nye jobfunktioner. Ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.

Så hæftet handler kort fortalt om fremtidens jobskabelse. Udgivelsen er blevet flittigt brugt af politikere og interesseorganisationer i Danmark. Herudover har flere andre lande fået kendskab til det og fået det oversat. Indtil videre er det oversat og udgivet i 9 forskellige lande.

Nye veje og megatrends

Også kommunikationsbranchen vil vi blive påvirket af den grønne omstilling. I vores egen niche, film- og illustrationsarbejde som kommunikation, kommer fremtidens arbejde i høj grad til at dreje sig om de nye grønne muligheder. Men også mere generelt om de megatrends, som begynder at udspille sig: Fremtidens sundhed, energi, klima, bæredygtighed og teknologi er alle oplagte tematikker at visualisere. Illustrationer af forskellige scenarier indenfor hver af disse vil give et overblik over de visioner, man som virksomhed eller organisation vil beskrive.

Vi ser derfor frem til at belyse, forklare og afklare de muligheder og teknologier, der udvikles på universiteter, forskningscentre, i private virksomheder etc.

NB: Vi arbejder alle under nye forhold og regler på grund af Covid-19. Derfor er vi også forberedt på, at møder kan afholdes via video eller bare på telefon. Det har vi også skrevet et lille indlæg om.