Hvorfor skriver vi om trusler i forandringsledelse

I vores sidste blogindlæg skrev vi om forandringsledelsens fem ‘flows’. Her vil vi gå lidt dybere ind i det første flow, opmærksomheds-flowet, og fokusere på begrebet trusler i forandringsledelse.

Perspektivet tager udgangspunkt i vores forskellige baggrunde i virksomheden. Optic Circus  blev stiftet af os begge to, Jacob og Johan med udgangspunkt i, hvad vi hver især kunne bidrage med af faglighed. Jacob har to uddannelser: Cand.Merc HRM fra Copenhagen Business School og film producer-uddannelsen fra Super 16. Johan (som er mig, der skriver her), er cand.mag i filosofi og tegneserietegner. Derfor kombinerer vi filosofi, illustration, film, ledelse og økonomi i vores tilgang til opgaverne. Vi er begyndt at holde foredrag om forandringsledelse, hvor tilgangen er noget anderledes, end hvad man støder på hos mere traditionelle konsulenter. Filosofi, økonomi og praksis kombineres med illustration, så tilgangen bliver meget visuel.

Vi vil skrive en række indlæg her på bloggen, der viser, hvordan vi arbejder med illustration og visualisering i vores arbejde med forandringsledelse. Dette indlæg bliver det første, der brækker forandringsprocessen op i mindre dele. Første del; det der sætter behovet for forandringen igang, er truslen.

Bevægelsen mellem trussel og forestilling

Når man befinder sig i en forandringsproces, er det afgørende for motivationen, at man er drevet af de potentielle trusler, der udgør en fare for dit eksistensgrundlag. Og at man samtidig har gjort sig nogle forestillinger om, hvad udfaldet af processen kunne blive. Opmærksomheden må med andre ord være både bagudrettet og fremadrettet: Den må have have øje for både truslen og forestillingen.

Ifølge den tyske filosof og fænomenolog Edmund Husserl er bevidstheden kendetegnet ved at agere i en nutid, men for at undgå, at nutiden bare bliver til et punkt uden udstrækning, benytter bevidstheden sig af en såkaldt retention (en tilbagegriben i tid) og en protention (en griben frem i tid). Den danske filosof Dan Zahavi forklarer denne tilbagegriben og fremadgriben ret godt (i Husserls Fænomenologi, s. 93): Det er som at lytte til et stykke musik. Her lytter vi ikke kun til den enkelte tone, som den fremtræder i nutid. Vi medtænker i denne nutidslytten det, der går forud og det, vi forventer vil ske. En treklang opleves som melodiøs og behagelig i kraft af bevidsthedens evne til både at gribe frem og tilbage i tid.

Noget lignende kunne man sige om forandringsprocessen. Vi tillægger vores handlinger mening i kraft af det, der er gået forud og det, som vi forventer til ske efterfølgende. Vi oplever, at truslerne gradvist overvindes og at vi rykker nærmere de forestillinger, vi har gjort os, i den vellykkede forandringsproces.

Trusler mod individet

Hvad er en trussel? Trusler kan komme alle mulige steder fra: De kan være politiske, økonomiske, strukturelle, teknologiske, personlige m.m. Nordmanden Dag Ingvar Jacobsen (i Organisationsændringer og forandringsledelse) har lavet en model (se illustration), der viser, at samfundsforandringer (herunder trusler) spiller ind på organisationsforandringer. Disse organisationsforandringer spiller ind på gruppeforandringer. Og til sidst spiller ind på forandringer for det enkelte individ.

Men hvis vi skal prøve at finde ud af, hvad truslen i sin grundform består i, kan vi vende os mod Jean-Paul Sartre, der i Væren og intet beskriver, hvordan subjektet støder på en potentiel trussel i mødet med den Anden.

Den simpleste form for trussel er (hos Sartre) at blive mødt af et andet menneskes blik, mens man foretager sig noget privat, for eksempel imens man piller næse. Herved opstår en skamfuldhed over at blive opdaget i sin pinlige eller vulgære privathed. Truslen er at føle sig reduceret til et vulgært objekt i den Andens øjne.

I videre forstand består truslen i, at man bliver bedømt af sin omverden for noget, man ikke (kun) identificerer sig med. Man kan blive placeret i en objektiviserende kasse som f.eks. arbejdsløs, psykisk syg, handikappet, prostitueret, spekulant eller andet, der helt ser bort fra øvrige aspekter af mennesket bag.

En sådan kasse kan virke stigmatiserende eller ligefrem invaliderende for din person og dit ønske om at udvikle og forandre dig. Truslen består ikke kun i den Andens bedømmelse af dig, men også i, at du måske ikke formår at flytte dig ud af din situation. Truslen mod subjektet er altså: objektiviseringen, fastlåstheden i din situation og sidste ende en manglende frihed.

Trusler mod organisationen

Objektiviseringen og fastlåstheden kan ret enkelt overføres til truslen mod en virksomheds eksistens. Her kan truslen blandt andet være, at virksomheden bedømmes til at være gammeldags, konservativ, ufleksibel eller bedaget samt at dens forsøg på at vriste sig løs af omverdenens bedømmelser bliver opfattet som ynkelige og desperate.

Vi har arbejdet med flere virksomheder, der har kæmpet med denne form stigmatisering. Også selvom de udviklede sig og fulgte med tidens teknologi, var innovative osv. Et par tilfældige eksempler: Undertøjsvirksomheden Sloggi eller skofabrikanten Ecco forbindes stadig med 1980erne, uanset hvor ihærdigt de forsøger at skabe tidssvarende produkter. Mærsk ses stadig som gammeldags, måske qua den branche de agerer inden for, selvom de konstant udvikler sig. Samtidig vil teknologivirksomheder næsten per definition altid blive anset som værende innovative, selvom mange af dem reelt set kan være dybt konservative i deres tilgang til udvikling.